I 2016 udskrev den daværende britiske premierminister David Cameron en folkeafstemning om Storbritannien medlemskab i EU. Den 23. juni 2016 stemte flertallet med 52% på at Storbritannien skulle forlade EU. David Cameron var imod at forlade EU og trådte derfor tilbage efter afstemningen. Lidt efter afløste Theresa May, og blev den nye premierminister af Storbritannien. May stemte selv imod brexit i folkeafstemningen, men hun tog alligevel opgaven på sig. May mente at hendes egen regering selv kunne indlede forhandlingerne med EU, men landsretten afgjorde at den siddende regering ikke havde magt nok til at melde landet ud af EU, men at hele det britiske parlament skulle være enige.

 

Den 17. januar 2017 fremlagde May planen for brexit. Planen var bygget op med 12 punkter for hvad Storbritannien ville, og et af dem er at: “vi mener, at udmeldelsen af EU skal foregå gradvist og ordentligt”. Inden May kunne gå i gang med at forhandle med EU, skulle det britiske parlament godkende planen. Med et stort flertal i afstemningen fik May lov til at starte forhandlingerne. Den 29. marts 2017 meddelte May officielt, at Storbritannien vil forlade EU den 29. marts 2019, og dermed startede et 2 års forhandlingsforløb mellem EU og Storbritannien.

 

I midten af 2018 udgav avisen The Observer en analyse, som viser at mange britiske borgere har ændret deres mening siden 2016, og at flertallet ville stemme imod Brexit, hvis der kom endnu en folkeafstemning. I starten af november 2018 blev Storbritannien og EU enige om en aftale kaldet: “skilsmisseaftalen”, men den skulle først godkendes af både EU´s parlament, og det britiske parlament før den kunne træde i kraft. 10 dage efter, blev det meddelt at EU's ledere havde godkendt aftalen, men det britiske parlament var uenige. Derfor udsatte May afstemningen i det britiske parlament, for at få mere tid til at ændre dets mening.

 

Afstemning blev afholdt den 15. januar 2019. May og dermed skilsmisseaftalen tabte stort med 202 for, og 432 imod. Medierne beskrev det som et kæmpe nederlag for Mays regering. Efter nederlaget havde May 3 dage til at komme med en plan B, som skulle vises for det britiske parlamentet. Hendes plan B, gik ud på at give de andre politikere mere indflydelse på forhandlingerne med EU, og at den formelle exit ikke skulle udskydes. Hun forklarede også, hvordan det ville være en strid imod dem der stemte for brexit i 2016, hvis endnu en folkeafstemning blev afholdt.

​

Der har senest d. 29. januar 2019 været en afstemning i parlamentet om 7. forskellige punkter i brexit-aftalen. Afstemningen endte med at flertallet ønskede at genforhandle det såkaldte “backstop”med EU,  men EU har indtil videre afslået at genforhandle.

​

 

 - Opdateres løbende -

​

​